AVISEN

ANNONCE
NYHEDSBREV
Modtag vores gratis nyhedsbrev
Indtast Email:



NYHEDER

Anja Christensen.
Menneskets tidsalder

Af Tom Jørgensen
tom@kunstavisen.dk

Forskere verden over taler om, at vi nu befinder os i en helt ny tidsalder. For første gang nogensinde er jorden fuldstændigt præget af en enkelt dyrearts levevis: menneskets. På hver en krog af vores planet har mennesket sat sine spor, så den oprindelige vegetation og de oprindelige dyrearter enten er udryddede eller henvist til naturreservater – som er under ekstremt pres på grund af et voldsomt øget behov for landbrugsjord og boliger. Forskerne kalder denne nye epoke for ”Den antropocæne tidsalder”.

Det er denne mennesketabte tidsalder, som er det tematiske emne for en serie vandreudstillinger arrangeret af ProKK, Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere. ProKK er som navnet siger en forening for professionelle kunstnere. Basis er i Østjylland, men foreningen er landsdækkende.
Den aktuelle udstilling er kurateret af Carsten Rabe fra Hamburg, som har udvalgt 9 tyske og 13 danske kunstnere til projektet. Udtryksmidlerne er meget forskellige og varierede. Man finder maleri, foto og tegning, ligesom man vil kunne opleve installationer, tableauer og blandform. I alt 15 forskellige projekter.

Udstillingen i Odder er netop slut, derefter går turen til Aarhus (20. til 30. januar), Holstebro (3. til 12. februar), hvorefter man slutter af i Hamburg (18. til 25. februar). Læs mere om projektet og udstillingsstederne i det digitale katalog: www.prokk.dk/tsunami.html

Send til ven

Matthew Partridge.

Bodil Porse og Jakob Jensen.
NYHEDER
Skønhed og livsglæde
Pia Fonnesbech udstiller på Pakhuset i Nykøbing Sjælland
- Læs mere...
Islandske perler
Bredgade Kunsthandel byder på udstilling med fremragende islandske kunstnere
- Læs mere...
Sprudlende og sjovt, sært og smertefuldt
 Udstillingshuset, Æglageret, i Holbæk har med omhu sammensat en varieret og temperamentsfuld udstilling
- Læs mere...
Menneskets tidsalder
Vandreudstilling i ProKK-regi sæter fokus på den antropocæne tidsalder
- Læs mere...
For børn og voksne og alle midt imellem
Galleri Ib Spang Olsen sælger mesterillustratorens originaltegninger og tryk i hjertet af København
- Læs mere...
ARTIKLER FRA NYESTE AVIS
Gys - er den levende?
Arkens nye udstilling der pirrer kroppens følelsesregister
Af Ida Aakerlund
Værsgo og spis
Stor udstilling på Fuglsang med temaet Ved Bordet
Af Inger de Stricker
Fra dødssynd til ideal
Barbara Krugers værk over temaet fråseri på MFRK
Af Mette Trolle Rasmussen
KUNSTKALENDER - 288 Arr.
ANNONCE