Kunstmalerier

Fælles for alle kunstmalerier, at de alle er et slutprodukt af en kunstners tanker, inspiration, talent og håndarbejde. Kunstens verden indeholder således en uendelig variation af udtryksforme og stilarter.

Hensigten med et kunstmaleri kan være mangeartet. Kunsten kan både være dekorativ og behage øjet, men den kan samtidigt også provokere, være hæslig og/eller rette en skarp kritik af en politisk agenda eller samtidstendens. På samme måde er det meget forskelligt, hvordan vi som individer afkoder et kunstmaleri, da vores læsning altid vil være en subjektiv vurdering baseret på egen erfaring og kulturelle baggrund.

Kunstmaleriets mange udtryksformer

Michael Kvium står som et aktuelt eksempel på, hvordan ubehaget, døden og forskellige grader af hæslighed optræder i hans portrætterede verdener, som han også udsmykker med selvopfundne symboler i form af citroner, røde pølser og hjernemasse. Det er netop i kraft af hæsligheden og tomheden, at man som beskuer drages og fascineres af hans kunstværker.

Det samme gør sig gældende med den danske billedkunstner Bjørn Nørgaard. Udover at han har kreeret Majestætens gobeliner på Christiansborg Slot, formåede han at sætte helt nye standarder for kunstværket som begreb og udtryk både nationalt og internationalt, da han i 1970 filmede en rituel seance på en sjællandsk mark, hvor hoppen ”Røde Fane” blev ofret, parteret og puttet i sylteglas. Værket var tænkt som en protest af datidens voldsmentalitet med den blodige krig i Vietnam in mente.

Kunstværker for kunstelskere

På kunstavisen.dk evaluerer og anmelder vi alskens former for kunstudstillinger og kunsttendenser, og vi guider kunstinteresserede ind i en mangfoldig verden af kunst, der er dækker alt fra Vilhelm Lundstrøms kubistiske univers til Olafur Eliassons fascinerende installationskunst.

Der er en masse indhold frit tilgængeligt på Kunstavisen.dk, men dette er dog kun en lille brøkdel af og en smagsprøve på hvad du finder i vores fysiske magasin.