Lillibeth Cuenca Rasmussen søger som et urmenneske ned i lerets substans.

Urkraft og LER på Museum Jorn

Af Lise Barsøe - 19. Mar 2018

Leg med ler fascinerer både det lille barn og det voksne menneske.

Asger Jorn var ingen undtagelse – allerede i skoletiden blev han optaget af at forme figurer i ler, og efter i 1946 at have besøgt Pablo Picasso i Sydfrankrig fik inspirationen Jorn til at kontakte Silkeborg Pottemageri og starte en produktion af småting med ”Hilsen fra Silkeborg”. Det blev ikke umiddelbart en succes, men senere kom en periode, hvor Asger Jorn lavede omkring 60 fade, skåle og figurer. Heraf kan omkring halvdelen studeres på museum jorn.

Nu har museet inviteret otte internationale kunstnere fra fire lande til at kaste sig ud i en vild, voldsom og grænseoverskridende leg med ler, og på otte vidt forskellige måder har de forholdt sig helt forskelligt til det spændende materiale.

Menneskespor

Den kropslige kontakt med leret er kendetegnende for to af udstillingens kunstnere.

Dansk – fillipinske Lillibeth Cuenca Rasmussen svøber sig helt konkret i leret og lægger sig nøgen i sin flere tons store lerseng, mens hun funderer over nutidens fremmedgjorte forhold til kroppen. Hendes værker refererer også til den bibelske skabelsesberetning, hvor Gud på seks dage skabte jorden. Det betyder også, at hun har medbragt jord fra forskellige verdensdele, og at den første uges gæster får mulighed for blandt andet at sætte deres leraftryk på lærreder – herefter bliver hendes værker mere statiske i udstillingen.

Også Alexandra Engelfriet fra Holland bruger sig selv i samklang med leret, der er blevet bearbejdet med krop, fødder, knæ og albuer. Hendes kropslige leraftryk sættes på vægge og gulv, ligesom hun lader leret tage form af sin krop i de seks tons, hun har til rådighed. – og som hun siger: ”Leret giver en både privat og en universel oplevelse – at gå tilbage i tiden til verdens begyndelse.”

Fodbold og Kys

Hvad har ler og fodbold med hinanden at gøre? Den kobling klarer William Cobbing. Den fodboldglade englænder har genskabt EM.triumfen fra 1992 på en 54 m2 stor fodboldbane – og har valgt netop det øjeblik, da den danske midtbanespiller Henrik Larsen laver et frispark, og hvor Schmeichel står i kamppositur. Bunker af vådt ler skyder op af banen omkring de tyske og danske fodboldspillere, som dukker frem og skaber associationer til de kinesiske terrakottakrigere.

På en film bagved er det kysset, der er i centrum – ren leret lidenskab, hvor leret lidenskabeligt æltes i og omkring to menneskehoveder.

I det næste rum er det den hollandske kunstner Marien Schouten, der har arbejdet med store dyrelignende skulpturer glaseret i grønne , grå og gullige nuancer. Nogle af dem ses gennem glasvægge, hvilket giver en lidt tåget og eventyrlig karakter, som også leder tanken hen på nogle spøgelsesagtige gestalter.

Hovedroller

Den spanske kunstner Miquel Barcelò, der sædvanligvis pendler mellem Paris og Mallorca, hvor han har sit keramiske værksted, har valgt at kreere en mur af hoveder. Han har opbygget sit værk af over 100 forskellige mursten – nogle i industriel formgivning, andre justeret med forskellige farver og nogle helt individuelle. Hele skulpturen er så undervejs klinet sammen med ler. Et imponerende bastant og alligevel skrøbeligt værk – der er levendegjort med de hovedrollehavende sten.

I et katedralagtigt stort rum har tysk-hollandske Anne Wenzel ar-bejdet med leret i både opbygning og nedbrydning. De fem høje og pompøse kvindeskulpturer med deres store pokaler og blomstervaser fører tanken mod antikkens Grækenland. Her krakelerer den eventyrlige verden dog, idet kunstneren lige før den endelige brænding har skamferet sine værker for at vise menneskehedens skyggesider med grådighed, egoisme, vold, magt, kaos og ødelæggelse til følge. Scenografien er fuldendt på den måde, at kunstneren også har dekoreret ”katedralens” vægge med påsprøjtet maling, der matcher skulpturernes blå-grøn-gule skamferede glasurlag.

Trædemølle og guld

Den engelske Lawrence Epps har opbygget en højhusverden af små, rødlers kuber, hvor tusindvis af kontorslaver sidder bag hver sin skærm i en uendelighed af ensformigt livsfordriv. Selv er han oprindeligt uddannet jurist, indtil han i 2008 vendte trædemøllen ryggen og i stedet valgte kunstverdenen. Den maskinelt opførte installation vil i løbet af udstillingen forsvinde helt, idet et bestemt antal besøgende hver dag helt gratis kan tage en af de små kuber med hjem, på den måde bliver publikum også en del af kunstværket ved at demontere højhustårnene – og oven i købet blive filmet i gerningsøjeblikket.

Når alle kuberne er væk, spilles optagelserne bagfra, så det virker som om gæsterne selv opbygger den trøstesløse og konforme ler-verden på ny.

Et andet sted, hvor publikum også får mulighed for at sætte spor er i de tre rum en suite, hvor der på borde er opmarcheret 60 hvide Kähler vaser. Det er engelske Claire Twomeys installation, der samtidig gerne skulle ændre publikums rolle i forhold til kunst. Publikum inviteres nemlig i Jorns fodspor og får lov til at tegne på vaserne med en sort tusch. Hver uge fjernes tre af vaserne, dekorationen males op med guld og kommer herefter tilbage for at blive en del af udstillingen.

Erindringsspor

Den meget spændende udstillings fundament er til dels inspireret af Asger Jorns samarbejde med keramikere i Silkeborg, men også hans initiativer og keramiske eksperimenter omkring værkstedet i den norditalienske by Albissola.

Det kan konstateres, at leret for Jorn ikke kun var et spændende, fysisk materiale at arbejde med, det havde også indflydelse på hans malerier, idet han vænnede sig til den grove struktur – hvilket fik ham til at blande sand i malingen, så han opnåede en kraftigere og ind imellem reliefagtige struktur.

Åbningsdagen 10. februar var én stor event under temaet ”Ild & Ler”, hvor arbejdende værksteder, film, performances og kunstnerforedrag var startskuddet til denne fantastiske udstilling, hvor publikum inviteres til at opleve lerets mangfoldige muligheder. Hvis beskueren savner et færdigt værk til yderligere uddybning, så tag Jorn samlingen med i besøget.

Udstillingen kan ses til 10. juni, og det betyder, at museet har en stor opgave foran sig – nemlig at sørge for, at den ikke bliver død og statisk!

Hvis den opgave kan klares, så er særudstillingens force, at publikum inviteres til indlevelse og nærværende fysiske oplevelser, der uden tvivl vil sætte spor i erindringen.

Museum Jorn
Gudenåvej 7-9, Silkeborg
Frem til 10. juni

Situation fra EM-kampen i 1992 mellem Danmark-Tyskland skabt i ler af engelske William Cobbing.
“Kubisten” Lawrence Epps skildrer med sit bygningsværk et ensrettet samfund, der brydes ned og genopstår på video.
Artikel fra: Nr. 03 / 2018 – Marts / April



Follow by Email
Facebook
Twitter