Hans Scherfig - Orfeus der spiller for dyrene, 1975. NEXT Uddannelse København.

Scherfigs myter og drømme på Nivaagaard

Af John Poulsen - 22. Feb 2020

Slår man op i Ny Dansk Kunsthistorie vil man lede forgæves efter Hans Scherfigs navn, selvom han udfoldede sig som maler i 50 år og regelmæssigt udstillede på bl.a. Corner.

Det er også svært at finde hans malerier på danske kunstmuseer, da kun seks af disse har købt et enkelt eller to, og de hænger sjældent fremme. Men alligevel er han en kendt og populær maler takket være en række udsmykningsopgaver og de tusindvis af litografier, som hænger i mange hjem og institutioner. Scherfig lod litografierne trykke, fordi han ønskede at hans kunst kom ud til almindelige mennesker til en rimelig pris. I 2005 viste det sig i forbindelse med udstillingerne i anledning af hans 100-års fødselsdag, hvor populære hans malerier er. På Sophienholm blev den med 80.000 besøgende en af de mest besøgte i udstillingsstedets historie, og Arbejdermuseet havde også mange gæster.

Hans Scherfig, Elefanternes Kirkegård, 1941. Folketinget. Copyright LAMBERTH.

Kun fem år efter vistes atter en Scherfig-udstilling, denne gang på Arken med titlen ”Hans Scherfig – Velkommen i junglen”. I 1995 hav-de Glyptoteket haft udstillingen ”Junglebilleder”, men Arken havde grebet sin anderledes an ved bl.a. at vise en række tegninger og malerier med motiver fra New York, hvor Scherfig skildrer en anden form for junglelov.

At Scherfig har malet mange billeder med motiver fra junglen og savannen er ikke tilfældigt. Hele sit liv var han naturinteresseret, og det første år han gik på universitetet studerede han zoologi. En af hans først kendte tegninger fra ca. 1914 er af en elefant, og i 1916 skrev han historien ”To myrer” til Børnenes Magasin”. Den virkelige jungle har Scherfig aldrig besøgt og han havde heller ikke lyst til det, for han var bange for at blive stukket af en malariamyg eller en giftig edderkop. Han foretrak en jungle som var fredelig og ufarlig, nemlig Botanisk Haves palmehus, hvor han i tropisk varme kunne gå rundt mellem lianer og palmer. Det gjorde han ofte som barn på vej hjem fra skole, og han beskriver også palmehuset i ”Det forsømte forår”. Hans malerier er ikke naturhistoriske tavler, og han ønskede ikke at være specialist i dyremalerier. At male var for ham ikke et arbejde, det var en forlystelse, en leg, noget der morede ham, har han en gang udtalt.

Nu er Scherfig igen aktuel på udstillingsfronten. Denne gang på Nivaagaard med udstillingen ”Myter og drømme”, kurateret af museets direktør Andrea Rygg Karberg, som også stod for udstillingen på Arken. Der vises 37 malerier og 14 litografier, overvejende junglebilleder, som det er en fryd at gå på opdagelse i, men udstillingens formål er også at gøre opmærksom på, at mange af de dyr Scherfig har malet er truede arter, som f.eks. elefanter og næsehorn.

Et andet tema på udstillingen er myter. Det er værker med udgangspunkt i bibelen og den græske mytologi. Scherfig havde, selvom han var ateist, et godt kendskab til bibelen, og arbejdede i 1928 på en ”Billedbibel”, men projektet blev aldrig fuldført. Der findes fire tegninger, men de er ikke med på udstillingen. Det er til gengæld maleriet ”Adam giver dyrene navne” (1929) og ”Uddrivelsen fra paradis” (1956), der også viser havens dyr. Scherfig var ligeledes velbevandret i den græske mytologi, og det ses i flere værker, f.eks. ”Orfeus der spiller for dyrene”(1975), som er et af hans største bestillingsarbejder. Her hersker der som på de fleste junglebilleder idyl, her lever man side om side, rovdyr og antiloper i fred og fordragelighed, her råder jungleloven ikke, som Scherfig oplevede det i det kapitalistiske samfund.

En lille smule politisk agitation kan opleves i to værker. Det ene er en arbejdsretsdommer malet i skikkelse af en mandril, og i det andet ”Danmark i Fællesskabet” (1971) befinder en kanin (Danmark) sig midt i billedet og rundt om står nogle griske dyr som er klar til at æde den.

Hans Scherfig – Uddrivelsen af paradis, 1956. LB Forsikring.

Det er ofte blevet forsøgt at sætte en modsætning op mellem Scherfigs malerier og hans forfatterskab. Selv følte han ikke, at der var nogen spaltning: ”Begge mine beskæftigelser hører Jorden til.” Otto Gelsted udtrykte det sådan: ”I grunden er det ikke så svært at se sammenhængen mellem den idylliske maler og den satiriske romanskribent, Hans Scherfig. I sine malerier fremstiller han Jordens rigdom af uudtømmelig og fantastisk skønhed. I sine romaner angriber han de kræfter i samfundet og kulturlivet, der spærrer mennesker ude fra livets rige muligheder.” De fredelige junglebilleder er drømmen om, hvordan verden burde være indrettet.

Ved nogle af de udstillede værker er ophængt en tekst fra Verdensnaturfonden (WWF), og i det udmærkede katalog er der en hilsen fra WWF’s generalsekretær, Bo Øksnebjerg, som meget naturligt er bekymret for verdens dyreliv og skriver at i dag ”har vi mere brug for Scherfig – og hans åndelige efterfølgere – end nogensinde.”

I forbindelse med udstillingen gennemføres en række arrangementer. F.eks. er der søndag den 28. april croquistegning med levende skildpadder som modeller, nemlig Hans Scherfigs egne som stadig lever og er over 100 år gamle. Det samlede program findes på www.nivaagaard.dk

Nivaagaard
Gammel Strandvej 2, Nivå
Frem til 7. juni

Artikel fra: Nr. 02 / 2020 – Februar / Marts



Follow by Email
Facebook
Twitter