Op fra gemmerne

26. May 2017

Af Orla Schantz
orla.schantz@gmail.com

Det er unægtelig meget musealt. Ikke så sært. Vi er på landets officielle kunstmuseum, der har, hvad det skal have af Greatest Hits. Vi lusker ned af Memory Lane og lader os belyse af ”Nordic highlights – Spot på Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900”.

Museet har været i magasinerne og fremdraget alt det, vi husker så godt, men har glemt – indtil genkendelsens chok rammer os. Vi ser den nordiske kunsts fødsel i 1800-tallet med klassikere som Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, C.W. Eckers-berg, Constantin Hansen, Martinus Rørbye, Nicolai Abildgaard, L. A. Ring, Anna Ancher, P. S. Krøyer og mange flere.

Det er dansk kunsts Giro 413. De sikre schlagere. Ligesom børn vil vi gerne høre de gamle sange igen og igen, og billederne kender vi så godt, at vi nikker goddag til dem, som var vi til en familiefest, hvor alle er trommet sammen. Vi forventer næsten, de hilser igen deroppe fra lærredet.

Selv om udstillingen markedsføres som skandinavisk, er der næsten kun danske kunstnere. Og skønt der reklameres med det særlige nordiske lys som motiv, synes de fleste billeder at vise indelivet i Biedemeier hjemmene.
Guldalderen i al dens selvforskønnende glans og dens eftertid toner frem fra de klassiske værker. Det er nationalismens fejring. Den danske natur skabes i billeder, der sætter sig i vores bevidsthed. Man kan næsten høre suset fra de brede bøge, og sanse Frejas sal.

Vores visuelle Danmarksbilleder blev dannet dengang. Grøn idyl, gyldne kornmarker, kernesunde bønderkarle og hørblonde malkepiger. Gum-lende køer og rødkindede legebørn. Sådan skal det være, selv om det aldrig var.
Det var også epoken med borgerskabets diskrete charme, illustreret i bestillingsopgaver som Wilhelm Bendz’ ”Familien Waagepetersen” og ”Fami-lien Raffenberg” (1830), datidens selfies i harmoniske omgivelser.

Men i sprækkerne i skønmaleriet skinner også et andet lys ud: tusmørket som i L. A. Rings ”Aften. Den gamle kone og døden” fra 1887 og de grå skygger i Vilhelm Hammershøis “Stående nøgen kvinde” (1910) eller i Ejnar Niel-sens “Og i hans øjne så jeg døden” fra 1897. Anna Anchers “En begravelse” (1891) og Erik Henning-sens “Sat ud” fra 1892 efterlader også et tungt skær af menneskelig tragedie efter sig.


Statens Museum for Kunst
Sølvergade 48-50, København K
Frem til 13. august
Artikel fra: Nr. 05 / 2017 – Maj / Juni