Robert tegner på Glyptoteket. Foto: Karen Maagaard.

Længe leve det irrationelle

Af Tom Jørgensen - 23. Jan 2018

Leder af Tom Jørgensen fra Kunstavisens januar-udgivelse.

Tom Jørgensen.

Dronningens nytårstale er altid genstand for stor opmærksomhed, og hvad kulturen angår, var der især én ting, man bed mærke i: det majestætslige ønske om, at der også skal være plads til det irrationelle i en tid, hvor alle efterspørger effektivitet og rationalitet. Selvom det ikke specifikt var kunst og kultur, der blev nævnt i talen, er der ingen tvivl om, at det bl.a. var det, den kunstinteresserede majestæt havde i tankerne. Og hvorfor ikke? Lige nu tudes alle landets skole- og gymnasielever ørerne fulde om, hvor vigtigt det er at være effektive for samfundet. At man skal bidrage til at øge nationalproduktet, at man som en elev skal være en fornuftig investering.

Men tro mig. Der har til alle tider siddet en dreng eller pige i klasselokalet, som ikke rigtigt har kunnet fokusere på undervisningen, men i stedet siddet og tegnet kruseduller på papiret eller kigget dagdrømmende ud af vinduet. Nu som før er lærere – nogle lærere – blevet voldsomt irriterede over denne dagdrømmer, som ikke lige passer ind i effektivitetsplanerne. Og nu som før er de samme lærere blevet overraskede over nogle år efter at finde den samme dagdrømmer som en kendt sanger, skuespiller eller kunstner eller, for nu at blive ved det effektive og samfundsøkonomiske, som en igangsætter, opfinder eller it-pioner, der har fundet nye veje i et ellers traditionsdyrkende erhvervsmiljø. Der kan altså komme noget positivt ud af at dagdrømme, at være antiautoritær og generelt besværlig i skolen. En elev er ikke bare en død genstand, der skal investeres i mod et forventeligt afkast. Det er et menneske i sin fulde og komplicerede helhed. Der er altid nogle, der går mod strømmen, selv i den gammeldags terpende sorte skole og i halvfjerdsernes antiindividualistiske røde skole. Det er måske det, Dronning Margrethe ville have sagt, hvis hun virkeligt havde kunnet tale frit fra leveren. Det er også derfor, der skal være plads til billedkunst i både folkeskolen og gymnasiet. Formidlet af nogle mennesker, der har viden og brænder for sagen. Selvfølgelig er det vigtigt at have idræt og lære at spise sundt og varieret, men der vil altid være nogle, som altså ikke lige synes, at redskabsgymnastik er den fedeste ting i verden. Nogle, som hellere vil læse i en bog – og kigge dagdrømmende ud af vinduet. Her er det helt afgørende at opmuntre denne elev, acceptere vedkommendes personlighed og ikke nødvendigvis sende en byge af formanende og lettere irriterede mails på forældreintra til de bekymrede forældre. Man kan altså godt blive til noget uden at være supergod til tysk grammatik eller elske boldspil!

Artikel fra: Nr. 01 / 2018 – Jan. / Feb.