Helge Jacobsen, 1882-1946 © Ny Carlsberg Glyptotek.

Glyptoteket sætter fokus på Helge Jacobsen, menneske og kunstsamler

Af Karen Hammer - 21. Mar 2020

1. maj 1897 blev Glyptoteket indviet i København. Det var tegnet af Vilhelm Dahlerup efter Carl Jacobsens skitser, der var inspireret af Ludwig 1 af Bayerns prægtige Glyptotek i München. Brygger Carl Jacobsen havde ikke længere plads til sin imponerende kunstsamling hjemme i sin privatbolig i Valby. Han havde allerede fra 1882 åbnet sin samling for offentligheden, idet han mente, at kunsten var dannende og berigende.

Samtidigt med indvielsen af dette nye prægtige museum skænkede han hele sin samling af skulpturer fra oldtidens Grækenland og Rom, ægyptisk kunst m.m. og malerkunst af ældre europæiske mestre samt dansk guldaldermalerier til Ny Carlsberg Glyptoteket. I 1902 opretter Carl og Ottilia Jacobsen Ny Carlsbergfon-det og overdrager Ny Carlsberg Bryggeriet til dette med det formål, at hele overskuddet skal bruges til at ”fremme kunstens betydning i det danske samfund”. Bryggeren var stolt at at være mæcen og havde allerede i 1891 skænket byen den prægtige Jesuskirken på Valby bakke (tegnet af Vilhelm Dahlerup) og stod senere i 1913 bag Edvard Eriksens nu verdensberømte ”Den lille Havfrue”.

Pink Roses, 1890, Vincent van Gogh, MIN 1836 © Ny Carlsberg Glyptotek.

Brænder for fransk malekunst

Da Carl Jacobsen dør i 1914, overtager hans søn Vagn (1884-1931) direktørposten for Carlsberg bryggerierne, mens Helge (1882-1946) indtræder i ledelsen af både Glyptoteket og Ny Carlsbergfondet. Den nye udstilling på Glyptoteket bringer den ret ukendte Helge og hans enorme indsats for at skabe et Pinakotek i København frem i lyset. Helge har ikke haft det nemt med sin dominerende far, der efter yndlingssønnen Alfs død kun 9 år gammel, i årevis kæmper for at få Helge til at interessere sig for skolen og en fremtid som brygger. Helge er som sin far interesseret i kunst, men ikke i antikke statuer eller 16-1700-tallets malerkunst. Han brænder for fransk malerkunst og har en stor forkærlighed for Gauguin. Fra sin uddannelse ved bryggerier i Edinburgh, London, Chicago og München har han fået lejlighed til at snuse til de store museers samlinger og bliver mere og mere umulig i sin fars øjne. Lillebror Vagn, der er udannet på de samme bryggerier som Helge, bliver redningen. Straks Helge Jacobsen er blevet leder, kaster han sig ud i kampen for at skaffe de bedste malerier fra fransk impressionisme og tiden derefter til Danmark, og han har heldet med sig. 1. Verdenskrig bryder ud, og 12 kasser med franske mesterværker strander efter en udstilling på Statens Museum for Kunst i 1914. Da ejerne er bekymret for nogensinde at få dem tilbage, kan de købes forholdsvis billigt, og på trods af modstand fra Glyptotekets bestyrelse, hvor hans fars ansatte stadigvæk sidder, lykkes det for Helje Jacobsen at købe to malerier af Sisley, en Delacroix, en Monet og ”Absinthdrikkeren” af Manet. I 1916 skaffer han penge til at købe Picassos ”Spansk dame i krinoline” ved at bortauktionere nogle af sin fars malerier. På snedig vis lykkes det ham i 1917 at skaffe et af Gauguins stærkeste billeder ”Dame med blomst” hjem fra Paris – lige for næsen af andre mere pengestærke konkurrenter.

Standing Nude in Interiour, 1908, Pierre Bonnard, MIN 1821 © Ny Carlsberg Glyptotek.

Wilhelm Hansen og Landmandsbankens krak

På dette tidspunkt er forsikringsdirektør Wilhelm Hansen fra Ordrup-gaard en storsamler af fransk kunst i verdensklasse. Han har dannet et konsortium bestående af ham selv, Herman Heilbuth og Winkel & Magnussen, der takket være lån i Landmandsbanken, frit kan købe stort ind, uden at skulle stå til regnskab for en kontrær bestyrelse. MEN, da Landmandsbanken krakker i 1922, skylder Wilhelm Hansen pludselig over tre millioner kroner! Han ønsker hurtigst muligt at blive gældfri og tilbyder den danske stat hele sin sublime franske samling , der er vurderet til seks millioner kr. for en million. Regeringen er ikke interesseret , og samlingen splittes op. Mange går til Schweiz og Japan. Efter et par dramatisk døgn redder Helge Jacobsen dog 19 værker til Glyptoteket.

Three Young Englishwomen by a Window, 1865, Gustave Courbet, MIN 1750 © Ny Carlsberg Glyptotek.

Helge Jacobsens fornemme samling

Takket være Helge Jacobsens entusiasme og dygtighed kan vi i dag glæde os over en stor og meget alsidig Gauguin-samling på Glyptoteket, der i dag udstiller hele 15 værker! I 1919 testamenterer Hel-ge Jacobsen 13 værker fra sin private samling til Glyptoteket i et gavebrev (12 Gauguin og van Goghs lyserøde roser). Senere kommer der flere til (Bonnard, Vuillard, Signac, Roussel og Denis). Han er nu som sin far mæcen, men en langt mere diskret mæcen. I 1922-27 forhandler han med Statens Museum for Kunst om en permanent deponering, så man kan udgå konkurrence. Bestyrelsen er ikke alt for samarbejdsvillig, men Glyp-toteket modtager dog 15 værker bl.a. van Gogh, Gauguin og Pissaro, mens Statens Museum for Kunst overtager en stor mængde ældre europæisk malerkunst som Tizian, Lucas Cranach og Wilhelm Drost. I 1925 holder Helge Jacobsen op som direktør for Glyptote-ket for helt at koncentrere sig om Ny Carlsbergfondet. Op gennem 30´erne financierer han mange store udsmykninger i offentlige bygninger. På udstillingen fremhæves med fotografier Niels Larsen Stevns arbejde på Hjørring Cen-tralbibliotek, Vilhelm Lundstrøms mosaikker i Frederiksberg Svømmehal, Jens Søndergaards arbejde på Thisteds Bibliotek, m.fl. Det er dejligt at gense Bonnards lille nøgne pige og van Gogh roser, men hvor er Berthe Morrisot ? Helge Jacobsen dør i 1946 og efterlader sig en fornem samling af fransk malerkunst til glæde for alle danskere – og for turisterne. Han KUNNE løfte den tunge arv efter sin berømte far.

Glyptoteket
Dantes Plads 7, København
Frem til 9. august

Artikel fra: Nr. 03 / 2020 – Marts / April



Follow by Email
Facebook
Twitter