Johannes Wilhjelm. Bøn om regn. Procession i appenninerne. 1895. Statens Museum for Kunst, København. Foto: SMK.

Johannes Wilhjelm vakt til live på Fuglsang Kunstmuseum

Af Inger de Stricker - 21. Nov 2018

I Ny Dansk Kunsthistorie i 10 bind fra 1990érne er maleren Johannes Wilhjelm nævnt i bind 4 med en halv sætning.
Det er ikke meget i betragtning af, at han i sin levetid var en kendt maler, som omgikkes med de største af navnene i sin samtid, såsom Krøyer, Ancher, Zahrtmann og Willumsen.

Fuglsang Kunstmuseum gør bod på glemslen med en stor særudstilling, som fylder hele særudstillingssalen plus to rum mere.
Wilhjelm var født på Lol-land i 1868, så museets tiltag er ikke tilfældigt. Den herregård, hvor kunstneren voksede op, Øllingsøgård, er stadig i familiens eje på damesiden. Til ferniseringen var familien mødt talstærkt op, dels af interesse for en af slægtens forfædre, dels for at betragte deres egne udlånte billeder i nye omgivelser.

Kunstneren rejste meget rundt i Europa. I Italien be-søgte han ofte Zahrtmann. Senere fik han sommerhus i Skagen og kom der så ofte, så han med tiden regnedes for en af de yngre Skagensmaler.

Man kan på udstillingen se, hvordan han påvirkedes af samværet med malervennerne. Zahrtmans farvesyn på-virkede ham i en periode meget. I ”Bøn om regn”, malet i Civita d Ántino, domineres billedet af to farver, gulorange og blå. Det ses både i landskabet og i de hvide dragter, som ved nærmere eftersyn ikke er bare er hvide, men på impressionistisk vis fyldt med blå og gule klatter ovenpå og ved siden af hinanden, så de gløder. Landskabet bagved er mørkere, men malet med de samme farver.

I Skagen påvirkedes Wil-hjelm af Krøyer og Ancher. Hans penselstrøg er dog grovere og penslerne større. De dominerende farver er stadig gul og blå sat op mod hinanden, men han brækker farven dybere ned, især er den gule ofte tæt på okker. Det ændrer farveindtrykket, så det virker mere rustikt.

Kunstneren levede et lykkeligt familieliv med frue og en voksende børneflok. Et meget charmerende billede på dette er ”Kunstnernes børn i haven ved hjemmet i Skagen” fra 1916. En intim skildring af en solvejrdag i haven med fin nærhed mellem de to personer og hele registret af im-pressionistisk teknik med solpletter og refleksfarver.

Johannes Wilhjelm. Kunstnerens børn i haven ved hjemme i Skagen. 1916.
Skagens Kunstmuseer. Foto: Skagen Kunstmuseer.

Hvorfor blev han glemt?

Det er svært at sige. Han var en talentful maler og værdsat i sin samtid. Han fik tildelt Eckersberg medaljen,  hvad der kun er få forundt. Også hans medlemskab af Akademirådet viser, at han var en agtet kunstner med indflydelse.
Måske skyldtes det, at han ikke blev stilskaber som en del af vennerne.

Zahrtman lavede sin egen stil, så man altid kunne se, at det var en Zahrtman. Det samme gjaldt Krøyer, Ancher og Willumsen.
Wilhjelm var dygtig, men man kan ikke genkende ham, ved synet af et enkelt billede af ham. Det kunne være forklaringen.

Udstillingen er tematisk godt sat op. Billederne præsenterer sig fint, og der er et velskrevet katalog til nærmere belysning af kunstnerens liv og levned. En absolut seværdig udstilling

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71, Guldborgsund
Frem til 6. januar 2019

Artikel fra: Nr. 10 / 2018 – November / December



Follow by Email
Facebook
Twitter