Fremragende Tal R

22. Jun 2017

Udstillingen af Tal R’s værker fra de sidste to årtier i østfløjen på
Louisiana er en fysisk oplevelse, en sanselig dialog med malerierne

Af Finn Storgaard
finn@skuespillerensvaerksted.dk

Udstillingens titel ”Academy of Tal R” er en finurlig omgang med ordet akademi – for intellektualisme er kunstens antagonist – det er den sansemæssige samtale med materialet, der placerer kunsten i dit indre. Du er nærværende over for kunsten, og kunsten er nærværende over for dig. Hvem ser på hvem?

Tag dig tid
Det er netop det, at du føler dig iagttaget af et andet væsen, den kommunikation mellem dig og billedet, der flytter din egen opfattelse de par millimeter off center, der resulterer i en frugtbar ommøblering af dit indre. Det er min oplevelse af en fremragende udstilling med en stor nulevende kunstner. Her er med andre ord udsigt til indsigt.

Tag dig tid – gå impulsivt tilbage til noget, du så – du kan ikke modtage, hvis der er en masse støj inde i dit hoved. Udstillingen er ikke kronologisk opbygget, men virker impulsivt kurateret med sans for oplevelsen. Tal R siger selv, at et godt maleri gør dig stum, næsten uden ord, så du selv må opfinde nye ord – opfinde et helt nyt sprog – sammenstødet med det fremmedartede skaber fremdrift og nybrud.

Tal R: ”Kunst er ikke den vigtigste forudsætning for kunst”, altså en distancering fra begrebet L’art pour L’art, eller som Poul Borum døbte det: L’art Poulard.

Livet er vigtigt. Og når livet er kilden, opstår humoren, også den skrigende, som i værket ”De Bay” fra 2000, 4 pikke på rad – en knækket to oprejste og en liggende med hver sin blå, grønne, brune taleboble (kunne også være fire mennesker). Eller den halve fugl fra 1995, som Tal R har sagt ”Hvem siger, at maleriet skal være færdigt – hvad nu, hvis kunstneren er gået midt i det hele?”

Råt med et strejf af poesi
Tal R skildrer livet råt med strejf af en poesi som i værket ”40 Måne” hvor vi ser på mennesker, der ser på måner, der ser på os. Og i maleriet ”Pyjamas”, der rækker en arm bagud til Edvard Munch. Et menneske, der kommer ud af et skinnende mørke i pyjamas, med en maske med opspilede øjne og vidt åben mund holdt op foran sit ansigt. Ikke på dit ansigt, men på din maske skal jeg kende dig. Som en kendt forfatter har sagt.

Tal R lader ikke, som om intet er foregået, før han kom til. Det ville føre til en løgn, der ikke kunne bruges. I Tal R’s værker er der ofte henvisninger, citater eller stumper fra kunsthistorien. Forfatteren Tom Kristensen sagde i et interview: ”Alle forfattere stjæler, de gode stjæler godt og de dårlige stjæler dårligt.” Tal R’s henvisninger til andre malere er så personliggjorte, at de forlader ophavet og bliver helt hans eget. Han har altid noget at tilføje.

I værket ”The Bend” portrætterer Tal R en foroverbøjet japansk udseende kvinde – nærmest som et tegn for noget. Dette noget afhænger af din egen tilstand og psykiske bagage. Det er fantastisk, at et så stiliseret værk kommunikerer (for mig) en uendelig træthed eller stor sorg. En iagttagelse fra Tal R siger: ”Jeg tror ikke særlig meget på, at følelserne i et maleri ligger i øjne, næse og mund. Det ligger i objektet, i hele tingen maleri. Og der er lige så meget følelse eller psykologi i skyggen bagved figuren som lige midt i øjeæblet.” Og ved selvsyn må jeg give ham ret.

Kunst, et godt maleri, indeholder altid en hemmelighed, som vi kan fornemme, men ikke se – og det er, som om Tal R er lige så nysgerrig – undrende over, hvad der gemmer sig, som vi er. Så kunstneren har en dobbeltrolle, han er både ophavsmand og tilskuer til sit eget værk.

Det store rum præsenterer otte monumentale værker, otte togvogne med faderens kælenavn ”Habakuk: ” skrevet på hver enkelt af dem. Et så stort projekt kræver at blive båret af en nødvendighed. Og mine associationer løber hele vejen rundt, lige fra en Johannes V. Jensen’sk begejstring for de store maskiner, til en lykkelig gave fra faderen, til skyggebilleder fra en meget tungere fortælling.

Homo Ludens
I den buede grafikgang optræder alle skulpturerne, der er gang i farverne og formerne og skyggespillet. Det er betagende morsomt, gøgl og uhygge. En helt uhøjtidelig fornemmelse fik jeg af min ungdoms ture på Bakken med Professor Tribini – og Tribinis skygge på teltdugen. Når jeg siger, at skulpturerne optræder, så mener jeg det. En skulptur er belyst fra to sider, og på væggen bagved resulterer det både i skyggen af en mand og skyggen af en kvinde. Nogle drejer rundt og laver en skyggeverden på de hvide vægge af sære væsener fra andre verdner. Som han selv siger: ”De fleste ting, jeg laver, spekulerer i et over og et under jorden i alverdens varianter. Både mentalt og fysisk.”

Alle værker virker så lige til, virker så helt ubesværet – og dog er de tusinde valg foretaget – og de tusinde skridt frem og tilbage gået. Der er krop og tilstedeværelse i denne udstilling, og de mange publikummer går nysgerrige og fornøjede rundt.
Est! Est! Est!

Efter Louisiana fortsætter Tal R-udstillingen til Museum Boijmans Van Beunigen i Rotterdam.

God fornøjelse.

Louisisana
Gl Strandvej 13, Humlebæk
Frem til 10. september 
Artikel fra: Nr. 06 / 2017 – Juni / Aug.