Foto: Erik Meistrup.

Flaget som objekt, ikon og symbol på Randers Kunstmuseum

Af Erik Meistrup - 21. Sep 2019

Første trin i en kædedans
Udstillingen i Randers er den første i en cyklus med syv udstillinger om begrebet national identitet, der åbner i løbet af en månedstid i Horsens: Herfra hvor vi står, Holstebro: Troe og Agtsom/Urolige hjerte – Kirsten Astrup kunstmuseer, Skive Museum: Trine Sønder-gaard Museer, Skovgaard Museet: Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlen, Museet for religiøs Kunst: Jens Haaning (Lemvig) og Glasmuseet: Chinese Whispers (Ebeltoft). De syv udstillingssteder fortsætter dermed succesen fra Kulturby 2017 (Århus og Region Midt), hvor man også lavede et samarbejde med forskellige vinkler på en konceptidé. De syv museer er også gået sammen om et (lille) katalog.

Jeg undrer mig over, at man i denne forbindelse ikke fik arrangeret sig, så man inkluderede Dansk Plakatmuseum, der i foråret netop havde en udstilling om Dannebrog. Så samarbejdsmæssigt i regionen er der fortsat plads for forbedringer.

Ai Weiwei (CN, 1957). Flag for Human Rights, 2019. Satin. Courtesy Ai Weiwei Studio.

Bredden

Randers har taget udgangspunkt i 800-året for Dannebrog, som ifølge myten blev overdraget nationen i Estland, og prøver at udforske, hvordan flagets udviklingen har været fra royalt objekt til ikon eller symbol for forskellige opfattelser og interesser. De medvirkende kunstnere er: Mikkel Carl, Claus Carstensen, Sven Dalsgaard, Poul Gernes, Gudrun Hasle, Peter Holst Henckel, Superflex, Lars von Trier, Jeanette Ehlers og duoen Hesselholdt & Mejlvang, Alle danske. Desuden Ai Weiwei (eksilkinesisk), Colonel alias for Thierry Geoffroy (fransk-dansk), Ismar Cirkinagic (Bosnisk-dansk), Gardar Eide Einersson (Norge), John Gerrard (Irland). Faktisk et stærkt hold at stille med og med tilsvarende stærke værker.

Flag og faner

Randers Kunstmuseum skriver i kataloget, at man har valgt flagværker, som undersøger den herskende verdensorden og hierarkier. Men det interesseret os også at lave alternative flag, nationaløse flag, som kan rumme anderledes inkluderende fællesskaber…. Frem for den monokultur, som associeres med nationalflaget. Man kan måske tilføje, at den såkaldte monokultur historisk set er af ret ny dato ikke bare her i landet, men også i mange andre lande. Forskellen mellem geografiske områder, kulturelle levemåder eller sociale forhold har ikke altid kunnet dækkes ind af flagets symbolik. Bare tænk på Catalonien og Skotland, der forsøger at bruge deres egne flag som rambuk for at blive selvstændige stater. Herhjem-me har vi også kendt forsøg på med eget flag fra f.eks. Vendsyssel eller den gang salige Per Kramer fra sin bastion i Århus skabte den Jyske Fane. Den burde absolut have været med på udstillingen – det er en stor mangel – på samme måde som man har inddraget Poul Gernes flere forskellige muntre, poetiske og humoristiske forslag til EF-flag fra 1972.

Claus Carstensen: u.t. 2007. Foto: Erik Meistrup.

Flaget som skandale

Udstillingen viser også, at der fortsat er politisk-kulturelle sprækker i forholdet til Dannebrog. Det gælder ikke mindst Superflex og Claus Carstensen, men også Gernes og Holst Henckel, men ikke mindst afdøde Sven Dalsgaard (1914-99), som allerede i 1967 i Paris skabte skandale med sin serie af danske flag. På en video optræder han nøgen og svøber sig i flaget, og i en række andre værker sætter han spørgsmål ved, hvad vi bruger flaget til.

Hesselholt & Mejlvang har i flere sammenhænge – bl.a. tidligere på ARoS – lavet deres forslag til ikke-nationale flag. Man møder faktisk deres værker allerede både foran indgangen og på den nærliggende plads med værkerne: ”Native, Exotic, Normal” / 12 flagstænger. 12 flag. Det er flot gjort, men jeg tror specielt denne flaggruppe reelt drukner i ingenting, fordi de kan virke som den slags kommercielle flaggrupper, man kan se ved indkøbscentret. Der er ikke rigtig noget, der vækker nysgerrighed eller opmærksomhed. Så er der betydeligt mere sprængstof i Super-flex´ værk: ”Rebranding of Denmark”, hvor man ser Dannebrog med en symbolsk brand i det ene af de røde felter som et symbol på, hvordan Danmark blev kendt og ’brændt af’ i 2005 og efterfølgende pga. af den såkaldte Muhammed-krise (vittighedstegninger). Super-flex er ironisk ved at beskrive en anden måde at blive nationalt kendt på, og jeg kommer til at tænke på deres plakat med en tekst om, at de fremmede ikke måtte efterlade ’os’ til danskerne. Claus Carstensen er endnu mere direkte i sine malerier, hvor man ser hadet og kampen mod Dannebrog og hvad det står for.

Sven Dalsgaard: National aktivitet. Foto: Erik Meistrup.

Ud over de eksempler, jeg har nævnt, så synes jeg, det er en meget vellykket og dybtgående udstilling, der udfordrer vores syn på flaget. Colonel har en humoristisk og tankevækkende lille film, hvor han sidder på en bænk i en cirkel af Dannebrog og viser, at forbipasserende går i en bue udenom. Men da han udskifter det med det grønlandske flag (som har de samme rød-hvide farver), så begynder folk at gå igennem og han funderer på, om det uvidenheden, der medfører mangel på respekt?

Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2, Randers
Frem til 12. januar 2020

Artikel fra: Nr. 08 / 2019 – September / Oktober