Fra Christianshavn Vold u.a. Privateje - Museum-Salling-Kunst, ©Poul-Hansen.

Stille uro

Af Karen Hammer - 25. Sep 2017

Immanuel Ibsen på Nivaagaard

”Stille uro” kalder kuratorerne på Nivaagaard den nye udstilling om den forholdsvis ukendte maler Immanuel Ibsen. Han blev født i Aarhus i 1887, voksede op i Skander-borg, gik på Kunstakademiet i årene 1911 til 1915 og levede hele livet i stor fattigdom. Han sled med at perfektionere sine værker, det var krisetider, og han solgte meget lidt. Oktober 1943 flygtede han med sin jødiske familie til Sverige, for bare fem måneder senere i februar 1944 at dø i Göteborg af et hjerteslag.

Inspirerede Asger Jorn
Udstillingen er den største Ibsen-udstilling i 25 år. Den er kommet i gang ved flere tilfældigheder. Maleren Jes-per Christiansen fortalte ved åbningen af udstillingen d. 9 september, hvorledes han i samme uge havde forelsket sig i et lille maleri i et galleri i Gothersgade og var blevet ringet op af Immanuel Ibsens barnebarn, Nils Bjervig. Da Nils Bjervig havde arvet en mængde af Ibsens breve, og Jesper Christiansen betragtede Immanuel Ibsen som ”min største helt”, var de hurtigt blevet enige om at spørge Nivaagaard, om det ikke var på tide at lave en udstilling med hans spredte ukendte værker. Michael Bjørn Nelle-man var helt med på ideen, for Ibsens indsats som kunstformidler via to små skrifter fra 1943: ”Ukendte Selvføl-geligheder om Maleri” og ”Det skyggeløse Maleri”, var betydelig. De havde gennem årene inspireret mange af tidens betydningsfulde kunstnere som Asger Jorn, Ejler Bille, Erik Hoppe og Åge Vogel Jørgensen. Selv var Ibsen voldsomt begejstret for den norske maler Ludvig Kar-sten og var et års tid hans elev.

Naturen skal ikke kopieres, den skal fortsættes
Efter akademitiden boede Ibsen et par år i Knebel. Hans nære ven, Per Nielsen-Jexen, sponsorerede ham og aftog alle hans værker. På udstillingen ses”Fra Rølsø Kirke”fra 1919. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstil-ling i 1917 med ”Ved vinduet” og kom atter med i 1920 med to buster. I 1921 giftede han sig med Astrid og fik i hurtigt rap tre børn, hvilket helt smadrede hans spinkle økonomi. I årene 1926 til 1932 udstillede han slet ikke. Hans familie boede i Horn-bæk, mens han i København arbejdede for Brdr. Rosen-dahls flyttefirma. I 1928 fik han en lejlighed i Hvidovre, men forsørgede fortsat familien ved at male flyttebiler. Først i 1931 kom han tilbage til Christianshavn, som i hans unge år havde inspireret ham til mange fine malerier som ”Fra Christianshavns Vold” , ”Bomhuset” 1918 og ”Los-ning i Ovengaden neden Vandet” 1914, – og kom atter i gang med at male .

I ”Udsigt over Christi-anshavn” 1941 har han næsten helt sluppet de spændende farvesammensætninger. Billedet er domineret af en kæmpegrå plamage, der næsten løfter gaden op til broklappen. I 1941 startede han en malerskole i St.Annæ Passagen med tegne- og diskussionsaftener. Her samledes datidens førende kunstnere. Mange lyttede til hans ideer, for han havde meget på hjerte. Som: ”Naturen skal ikke kopieres, den skal fortsættes – og har man sans for den, er den overalt.” I sine sidste produktive år, kæmpede han for at nå frem til det billede, han i årevis havde drømt om, men hans selvkritik blokerede ham – han stræbte mod et uopnåeligt ideal.


Nivaagaard
Gammel Strandvej 2, Nivå
Frem til 7. januar 2018
Artikel fra: Nr. 08 / 2017 – Sept. / Okt.