Cathrine Raben Davidsen - Hydra Polyp. Foto: Erik Meistrup.

Dialog mellem Cathrine Raben Davidsen og Nikoline Liv Andersen

Af Erik Meistrup - 14. Dec 2019

Horsens Kunstmuseum har for en tid inddraget Kvium-rummet og givet det til en dialogudstilling mellem Cathrine Raben Davidsen og Nikoline Liv Andersen – begge gode bekendte af museet og med spændende særudstillinger i bagagen.

DARK MATTER

Det mørke stof er den betegnelse, astrofysikere bruger til at beskrive det, der mangler i ligningen om universet. Stoffet, der skal skabe ligevægten mellem det, vi kan se og måle: planeter, sole og kometer, altså alt det, f.eks. mælkevejen består af, og så alt det i verdensrummet, vi ikke kan se: det mørke stof. Alt det, der er ukendt, ubeskriveligt (man arbejder intenst på det), uden grænser og som måske er en del af universets ligevægt. Vi kan ikke se det, men vi føler, det er der. Det pirrer forståelsen, og det er derfor nærliggende ikke kun at se det som noget fysisk, men i lige så høj grad opleve det som noget psykologisk (freudiansk) og eksistentielt.

Dialog om det ubeskrivelige

Dialogen mellem de to kunstnere handler om at omsætte oplevelsen af det uhåndgribelige og uformelige til en række forskellige værker udtrykt i formbare materialer som tekstil, maleri, tegning, grafik og animation. Universet og naturen forstås som en form for et hele – andre har brugt det poetiske udtryk, at alt liv, også vores eget, er stjernestøv fra The Big Bang.

Nikoline Liv Andersen. Foto: Erik Meistrup.

Vemodens poesi

Nikoline Liv Andersen skaber tekstile strålebilleder, strømninger og hvirvelvinde med vævede, strikkede og broderede elementer som samles i en slags collager og udtrykt i mørke landskaber: Det Mørke Hav, Den Sorte Sol, Ekkodalen og Det Uendelige Rum. Hun vedlægger i det lille katalog en række digte, hvor det bl.a. hedder ”Når evigheden suser forbi med voldsom kraft, hiver den kroppen med sig og lader sjælen stå fortabt tilbage. Alt er natur, intet er ånd. Det hele er dog ikke mørke – i et værk som En Kærligheds historie lyser himlen rosenrød over et landskab, hvor land og vand nærmest smelter sammen. Ude til siderne samler mørke skyer sig – intet på jorden er evigt som universet.

Cathrine Raben Davidsen. Foto: Erik Meistrup.

De små deles kraft

Cathrine Raben Davidsens billeder dykker ned i den nærmest usynlige biologiske verden med organismer, der er en afgørende del af det synlige liv som i den lille serie Prima Materia (infected cells) – altså den materie, som alt liv består af og som i denne sammenhæng er celler, der er angrebet og derfor nu udgør en trussel mod eksistensen af sin værts liv. Angrebet kommer fra vira, der i lang tid var en form for usynligt mørkt stof tilstedeværende i naturen.

Raben Davidsen arbejder også med stjernekonstellationen Hydra Corvus (fra græsk: havslange og ravn) og i ferskvandsorganismen Hydra Polyp (igen fra græsk betydende mangefodet), som man indtil videre betragter som udødelig (ligesom det såkaldte bjørnedyr). Det usynlige giver Davidsen form med en slags alkymistisk syn på, hvad evolutionen har frembragt.

Nikoline Liv Andersen – Skyggeland. Foto: Erik Meistrup.

Konsistens

Dem, der har oplevet Nikoline Liv Andersen husker nok bedst hendes beklædningsdesign og fantastiske dragter og opstillinger fra 2011. Men allerede den gang var overskriften: Langsomt siver de gennem mine hænder om netop livets skrøbelighed. Hendes Studier i Tekstil rummede allerede da lag på lag af mørke og uendelighed. Et sted udtrykker hun det således ”Alene i glansbilledernes verden. En bøn om evigt liv i et liv uden mening…”

Cathrine Raben Davidsen har som Nikoline haft moden som en af sine inspirationskilder til forståelsen af kvinden som form og eksistens gennem århundreder og har brugt græsk mytologi og renæssancen som inspiration. Når man bladrer i kataloget White Ink fra 2008, ser man unge kvinders eksistens træde ud af intetheden som et snapshot, der igen vil blive trukket tilbage i mørket, hvorfra de (og vi alle) kom. Hun viste med udstillingen KENOSIS (igen græsk med betydningen at tømme sig for det menneskelige), hvordan mennesker kan transformere sig fra det humane til det umenneskelige, hvor skønhed bliver til hæslighed og rædsel over tabet af liv. Hun havde også en serie malerier med titlen Dark Night inspireret af en mystiker i 1500-tallet, som havde skrevet et digt Dark Night of the Soul henvisende til mørket som Guds verden.

Begge kvinder er altså fælles om en tidsmæssig og kunstnerisk tolkning. De hører da også til samme generation fra 1970´erne, hvor verdensbillederne i meget høj var gået i skred og mange faste forståelser var i opløsning. Ikke mindst troen på den guddommelige frelse, som var blevet erstattet af troen på videnskaben og magten over naturen. Lige nu står vi igen i opløsningens tid og stirrer på vores egen truede eksistens i klima- og biodiversitetskriserne. Liv og Raben forsøger at sætte perspektiv på denne situation ved måske at acceptere DARK MATTER som noget uomgængeligt og forsone sig med det.

Horsens Kunstmuseum
Carolinelundsvej 2, Horsens
Frem til 8. marts 2020

Artikel fra: Nr. 11 / 2019 – December / Januar



Follow by Email
Facebook
Twitter