Alphonse Mucha, JOB, 1896 © Mucha Trust 2018.

Af en anden verden – Alphonse Mucha på Arken

Af Christina L.K. Hansen - 19. Feb 2018

På Arken kan man for tiden opleve den berømte kunstner Alphonse Mucha i selskab med psykedeliske 60’er vibes. Art Nouveau møder flower power i en modig udstilling, der fokuserer på inspiration og skønhedens forløsende potentiale.

Alphonse Mucha (1860-1939) er kendt af kunstelskere verden over. Den tjekkisk-fødte ener står bag ikoniske motiver fra en tid, hvor man ikke var bange for at udsmykke verden med skønne, organiske former og overdådig ornamentik. Hans værker emmer af fin de siècle dekadence, men udstillingen har også blik for de mindre kendte sider af Mucha via øjenåbnende fotografier og skitser. I samarbejde med Mucha Foundation har man udvalgt 125 værker, heriblandt også enkelte malerier og skulpturer med særlig vægt på de plakater og illustrationer, som skabte Muchas store berømmelse.

Mucha er synonym med datidens førende stilretning: art nouveau (ny kunst). En bevægelse der forgrenede sig internationalt fra slutningen af 1800 tallet til tiden omkring 1. verdenskrig. Som et råb om kreativ og åndelig forløsning i en tid præget af industrialiseringens brusende kræfter blev kunstnere omkring århundredeskiftet optaget af at skabe et nyt formsprog, der i høj grad var inspireret af naturen, men centreret i pulserende storbyliv og modernitet.

Metropolen Paris var art nouveau stilens epicenter. Lignende bevægelser fandt sted under andre betegnelser; Skønvirke her i Danmark, jugendstil i Tyskland og Arts and Crafts bevægelsen i England. Men det var i Paris, at Mucha slog igennem med sine raffinerede reklamer og illustrationer.

Til at begynde med var det dog en hård kamp for den unge kunstner. Efter at være blevet afvist på kunstakademiet i Prag, arbejdede han med design- og dekorationsopgaver for lokale magasiner og teatre. Lykken vender, da han møder grev Khuen-Belasi, hvis uundværlige økonomiske støtte gør det muligt for ham at studere først på kunstakademiet i München og siden på de alternative kunstskoler i Paris.

Udstillinger under himlen

Muchas gennembrud kommer pludseligt. I julen 1894 får han ved et lykketræf mulighed for at udføre en bestillingsopgave for selveste Sarah Bernhardt. Den feterede skuespillerinde bestiller en plakat til teaterstykket ’Gismonda’, og Mucha leverer et mesterværk. Med dens exceptionelle størrelse, sarte farveholdning og elegante ornamentik udstråler Gismonda-plakaten en særlig styrke. En form for samlermani eller besættelse opstår omkring værket, der flås ned fra Paris’ mange plakatsøjler som et udtryk for tidens begejstring ved plakaten som nyt medie.

For Mucha er de nye trykketeknikker og udstillingsmuligheder både revolutionerende og opløftende. Han beskriver, hvordan gaderne forvandles til “udstillinger under himlen”. Udbredelsen af kunsten til folket rummer for ham et afgørende erkendelses- og forandringspotentiale. Skønheden kan løfte mennesket til nye højder. Derfor er så mange art nouveau kunstnere også optaget af at ophæve skellet mellem kunsten og kunsthåndværket og lade skønheden trænge ind i alle livets lag.

Nydelsesrus

Efter Gismonda-plakatens forrygende succes har Mucha rig mulighed for at udbrede skønhedens budskab. I 1896 udfører han den ikoniske reklameplakat for cigaretmærket Job, hvor kvindens nydelsesrus og kurvede sensualitet taler sit tydelige sprog. Kombinationen af svungne linjer, dekorative mønstre og en markant konturstreg udgør alle karakteristiske træk i, hvad hurtigt bliver kendt som “Le Style Mucha”, og det er ikke svært at forstå Muchas popularitet.

Samtidig hviler der en utopisk impuls i værkerne. Muchas hang til det spirituelle og ikke mindst det okkulte udgør en rød tråd i hans kunst og uddybes i det fine udstillingskatalog. Han er aktiv i Paris’ teosofiske kredse, hvor forlystelse og fordybelse flyder sammen på samme måde som religion, videnskab og filosofi gør det. Mucha og hans venner søger efter en dybere mening via kunstens sanselige fremstillinger og er ikke tilfredse med blot at efterligne virkeligheden.

Den åndelige overbygning finder også udtryk, da Mucha omkring århundredeskiftet bliver inspireret til sit mesterværk “Det slaviske epos”. Gentagne gange rejser han til U.S.A. for at finde en mæcen. I forretningsmanden Charles Richard Crane, finder han en mæcen, hvis midler og interesse for slavisk historie forløser hans livslange ambition om at blive historiemaler. I 18 år arbejder Mucha med fortællingen om det tjekkiske folks historie på hele 20 monumentale malerier! Via fotografier i udstillingen får vi et vigtigt kig ind i disse forberedelser, når Mucha selv og hans modeller nysgerrigt poserer for kameraet.

Arkens perspektivering af tidens kunsteriske åndsliv til 1960’ernes frisind og oprør afliver myten om art nouveau stilens korte levetid og viser, hvordan den påvirker senere tiders visuelle udtryksformer med dens inciterende dobbeltheder. Et must see for kunstelskere og et mangfoldigt afsæt for at lære kunstneren Mucha at kende.

ARKEN
Skovvej 100, Ishøj
Frem til 3. juni

Alphonse Mucha, Selvportræt i atelieret, rue du Val-de-Grâce, Paris, ca. 1901 © Mucha Trust 2018.
Alphonse Mucha, Plakat til Gismonda, 1894 © Mucha Trust 2018.
Artikel fra: Nr. 02 / 2018 – Feb. / Marts